Årets sidste arrangement var et besøg i Danske Banks nye hovedsæde i Bernstorffsgadeden 6. november. Vi mødte arkitekt og partner Michael Kvist, der har været projektetshovedansvarlige gennem hele processen, og som levende fortalte om både deoverordnede tanker og de mange detaljer.

Det nye hovedsæde på i alt 73.000 kvadratmeter blev indviet i foråret 2024 og ligger i dennye bydel Postbyen, som i dag rummer både boliger og erhverv.

For arkitekter og bygherre var det vigtigt både at bringe den omkringliggende by med ind iPostbyen og samtidig udforme den nye bygning åben og imødekommende. For ikke atvirke stor og massiv er hovedsædet opdelt i to blokke med hvert sit indhold – henholdsvisledelse og finansiel handel.

Bygningen er udført i ærlige og gedigne materialer. Blandt andet er alle facader opført irøde mursten i lighed med næsten alle de omkringliggende bygninger.

Vi sluttede af i bygningens café, hvor Michael Kvist fortalte om de mange interiørmæssigeovervejelser. Vi siger mange tak for en meget interessant rundvisning.

Categories:

Tags:

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *