Som påskønnelse af private eller offentlige initiativer præmierer Foreningen Hovedstadens Forskønnelse hvert år arkitektur, som på fremtrædende måde tjener eller gavner det formål, foreningen udtrykker i sit navn. Igen i år dannede dansehallen Valencia, som Dreyers Fond generøst havde stillet til rådighed, rammen om den festlige begivenhed 9ende januar. Den amerikanske arkitekt, forfatter og ekspert i moderne nordisk arkitektur, Michael Sheridan, indledte med et vedkommende og oplysende foredrag om nordisk arkitektur og tradition. Foreningens medlemmer og mange gæster bidrog til den festlige stemning, da diplomerne blev overrakt.
• Læs mere her og se diplomerne

Årets sidste arrangement med Forskønnelsens medlemmer var hos pihlmann architects på Refshaleøen i en gammel industribygning. Indehaveren Søren Pihlmann fortalte om sin tegnestue, hvor der pt er 12 ansatte. Han fortalte om deres eksperimenterende tilgang til materialer, hvor de prøver at genbruge alle materialer i de bygninger de transformerer samt hvordan de prøver at genbruge det restaffald, der kommer i en byggesag. Søren fortalte om tegnestuens arbejde med udstillingen til Biennalen i Venedig i 2025, hvor de kuratorer det officielle danske bidrag i Den Danske Pavillon under emnet ”Kan vi bygge videre på verden uden at bygge nyt” samt om Bikuben fondets nye hovedsæde på Thoravej i NV, som er færdigt i starten af 2024 samt om transformationen af et enfamiliehus i Hellerup, som de har vundet Årets Arne pris af arkitektforeningen for. Derudover fik vi gennemgået nogle af de materialeprøver, der lå fremme samt et eksempel på en ny vægopbygning til et sommerhus. Der kom mange spørgsmål fra deltagerne og alle var meget begejstrede over besøget og følte at de havde lært noget nyt om bygninger og den nye æstetik de er rundet af.

I april i år var Leif Hansen Arkitekter blot fem måneder fra at afslutte et gennemgribende restaureringsarbejde på Børsen, så bygningen kunne være klar til fejring af sit 400 års jubilæum i september. Som vi alle ved, gik det anderledes. Ulykkeligvis brændte en stor del af Børsen ned i april, og arkitekterne er nu i gang med den kolossale genopbygning. Da arkitekt Leif Hansen sidder i bestyrelsen for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse havde foreningens medlemmer en særlig chance til at blive klogere på hvordan den store sag gribes an. Og den 16. oktober mødtes vi med Leif Hansen og arkitekt og partner Mia Arborg. Vi havde lånt et lokale i det naboliggende Tietgens Hus, hvor Leif Hansen indledte med et oplæg om husets historie, dets arkitektur og arbejdet med restaureringen. I og med huset radikalt skal genopbygges, er der nu er er mulighed for at føre Børsen tilbage til sit oprindelige renæssanceudtryk, hvilket naturligvis medfører en lang række overvejelser. Efter oplægget gik vi med Leif Hansen rundt i ruinerne og hørte mere om det konkrete arbejde. Omkring 45 af foreningens medlemmer mødte op til det spændende arrangement.

På en af årets allersidste solfyldte sommerdage havde Forskønnelsen inviteret på en særlig havnerundfart. Den 22. september havde vi nemlig en af Danmarks mest berømte arkitekter, Jan Gehl, med som guide. Jan Gehl har i snart en menneskealder, som partner i Gehl Architects, arbejdet på at gøre livet i storbyer over hele verden bedre for mennesker – blandt andet ved at mindske biltrafik, skabe brugbare byrum og plante flere træer. Jan Gehl har boet i København siden 1936 og har siden da fulgt byens udvikling på tætteste hold. På turen rundt i havnen fortalte han åbenhjertigt og indlevet, men også diplomatisk, om hvordan har ser på Københavns udvikling i de seneste årtier. Jan Gehl stiller sig med rette kritisk over for kapitalkræfternes store indflydelse på planlægningen af byen. Og det gav han konkrete eksempler på. Sejladsen med Jan Gehl slog alle rekorder i nyere tid mht. Forskønnelsens arrangementer. 140 gæster mødte op, så alle pladser i båden var besat!

Primo juni inviterede Forskønnelsen til et særarrangement, hvor Lea Gram Jacobi holdt et oplæg om Lynetteholmen – Københavns største anlægsprojekt siden Christian IV. Mødet fandt sted i Byens Hus på Hellerupvej. Lea Gram Jacobi, der blandt andet sidder i bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening Gentofte, har i en årrække fulgt alle processer omkring Lynetteholmen tæt og er særdeles vidende om alle aspekter af den kunstige ø. På mødet, der havde omkring 40 deltagere, hørte vi om de mange betænkeligheder fremført af Naturfredningsforening og en lang række miljøeksperter. Også den svenske regering har eksplicit anmodet det danske Folketing om ikke at gennemføre projektet på grund af de potentielle miljøkonsekvenser.
• Se Lea Jacobi Grams præsentation her

I begyndelsen af året modtog Christian A. Petersen som bekendt en pris for teglværkets bidrag til forskønnelse af København. I motiveringen hed det blandt andet: »Skønhed bor i detaljen, og smuk arkitektur opstår i samspillet mellem udtryk, teknik og materialer. Arkitekturens mindste byggesten danner forudsætning for den skønne helhed. Skabt af 100% naturlige materialer. Med en levetid på flere hundrede år og uden krav til vedligeholdelse.« Petersen Tegl kvitterede for anerkendelsen ved at invitere foreningens medlemmer på besøg den 23. maj i teglværkets showroom på Amerika Plads. Peter Zinck, Aakitekt og ansat i Petersen Tegl, forklarede om alle aspekter ved produktion af teglproduktion og fortalte desuden om de nye byggerier i København, hvortil Petersen har leveret mursten. Eksempelvis Østre Landsret, Orienthuset, Danske Bank, Nordø, Boligerne på Papirøen og det kommende Vandkulturhus. Det var en meget fin eftermiddag med mange gode spørgsmål fra vores altid meget engagerede medlemmer!

En af de sidste dage i april mødtes foreningens medlemmer med arkitekt Søren Vadstrup og konservator Anne Simonsen. Vi skulle se en af byens godt gemte perler, nemlig Falkonergården fra 1670, der ligger skjult fra Falkoner Allé i en gård. Stedet blev etableret af kong Christian 5. til opdræt af de eksklusive hvide falke fra Island, som han anvendte som venskabsgaver til fyrster rundt om i Europa. Falkeopdrættet fandt sted indtil 1810, hvor staldede blev nedrevet på nær det nu restaurerede bindingsværkshus. Gården har givet navn til bl.a. Falkoner Allé, Falkonergårdens Gymnasium og de tre hvide jagtfalke i Frederiksberg kommunes byvåben. Huset er stod færdig restaureret og nyindrettet i 2023, og vi meget glade for chancen for sammen med fagfolkene bag at høre om det meget fine hus, der i øvrigt nu er til salg.

Medio februar mødtes Forskønnelsens medlemmer med lysmester Jesper Kongshaug. Vi skulle ud i den klare aften for at se en række af de lysværker, som indgik i Copenhagen Light Festival 2024. Mødet markerede tillige, at lysfestivallen blev præmieret af Forskønnelsen i år. Det var en rigtig fin aften, hvor vi til fods så cirka 15 værker – alle forskellige og alle udgjorde de smukke bidrag til byen i en kold tid.

Forskønnelsens generalforsamling og diplomoverrækkelser blev i år afholdt i den i dag ombyggede dansehal Valencia på Vesterbrogade, som Dreyers Fond generøst havde stillet til rådighed for arrangementet. Journalist på Weekendavisen, Pernille Stensgaard indledte eftermiddagen med et tankevækkende oplæg, hvor hun tog os i hånden på en tur fra Kalvebod Brygge til Sjællandsbroen mens hun kommenterede det massive nybyggeri og alt hvad deraf fulgte. Medlemmer og gæster bidrog til den festlige stemning, da diplomerne blev overrakt. I år hædrede Forskønnelsen Karens Minde Aksen, Dragespringet, Bevar Palads Gruppen, Arkitekt MAA Søren Vadstrup, Lysmester og stifter af Copenhagen Light Festival, Jesper Kongshaug samt teglproducent Christian A. Petersen fra Petersen Tegl.
• Læs mere her og se diplomerne

Årets sidste arrangement i FHF var et besøg i Østre Landsret, der blev indviet 12. august 2022, men havde været i brug i nogle måneder forinden. Interessen for arrangementet var stor, og omtrent 50 af vores medlemmer var mødt op. Arkitekt Merete Adler Juul fra Henning Larsen og fra Østre Landsret, administrationschef Torben Krausig og HR ansvarlig Patricia Pedersen, tog imod og gav os dernæst en tur gennem mange af husets sale og rum. Vi fik en meget grundig forklaring om bygningen inklusiv dens funktionalitet og alle de design- og arkitektoniske overvejelser, der ligger bag. Vi gik derfra med stor indsigt i et nyt, spændende og væsentligt hus i byen.

Den 21. september fik medlemmer af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse mulighed for at høre om restaureringen af Nyboder og desuden chance for at se flere af de nyistandsatte lejligheder. Medlemmerne blev modtaget på byggepladsen af Trine Qvesel, arkitekt og projektchef for Nyboder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse samt kongelig bygningsinspektør, arkitekt MAA og indehaver af arkitektfirmaet Fogh og Følner, Stig Andersen. Fogh og Følner har ansvar for både restaurering og istandsættelsen af fire stokke i Nyboder, nemlig Suensonsgade, Haregade og Tigergade. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er ejer og bygherre, og det omfattende projekt er betalt af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Det er naturligvis en både krævende og spændende opgave at bringe de historiske huse på niveau med hvad der forventes af en moderne bolig og samtidig bevare både byggestilen, funktionen og ånden. Derfor var det også voldsomt interessant at høre om arkitektens og bygherrens mange æstetiske, økonomiske og byggetekniske overvejelser.

En solfyldt, smuk sommerdag, en af de sidste i august, slog arkitekt Jørgen Rasmussen generøst dørene op til sit hjem Spurveskjul i Virum. Jørgen Rasmussen, der har boet i huset siden 1998, fortalte udenfor i den smukke have om stedets historie, hvorefter forsamlingen blev budt indenfor. Spurveskjul, opført i midten af 1700-tallet, er et sjældent raffineret hus, der dannede rammen om maleren Nicolai Abildgaards liv på landet. Abildgaard stod selv for opførelsen af dele af anlægget, som er inspireret af italiensk byggeskik. Hus og have er intet mindre end et eventyr. Vi nød dagen, som sluttede med en glas østrigsk vin og en frikadelle fra slagtermester Lund.

Torsdag den 20. april havde Forskønnelsens medlemmer en unik chance for at opleve de tre fornemme bygninger, tegnet af henholdsvis Lauritz de Thurah, Nicolai Eigtved og Jospeph Guione, der udgør Amaliegården i Amaliegade. Bygningerne, opført i stilarterne barok, rokoko og nyklassicisme, har gennemgået en meget vellykket restaurerings- og transformation, varetaget af Arkitema. Vi mødte arkitekt og partner Poul Schülein, der levende fortalte os om projektet. Vi startede besøget i den store, smukke have, som engang rummede den Kongelige Botaniske Have. Dernæst kom vi indenfor i fem meget forskellige lejligheder. Bygningerne er oprindeligt opført som boliger, men blev i 1787 omdannet til “Den Kongelige Fødsels-og Plejestiftelse”. Siden 1910 og omtrent 100 år frem har de været anvendt til offentlig administration. Det var en særdeles krævende opgave at omdanne husene til tidssvarende boliger. Men det er til fulde lykkedes. Både at bevare de oprindelige rum og også de mange originale arkitektoniske detaljer.Projektet blev præmieret af Forskønnelsen i 2023.