Etableringen af Lynetteholmen har en række miljømæssige konsekvenser, som Foreningen Hovedstadens Forskønnelse meget gerne vil medvirke til sætte fokus på. Vi bad derfor Lea Gram Jacobi, der sidder i bestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening Gentofte, om igen at holde sit oplæg, som nu er opdateret i forhold til første gang hun holdt det for foreningen i 2024.
Lea Gram Jacobi er særdeles vidende om alle aspekter af den kunstige ø og kom i sit oplæg ind på alle relevante problemstillinger.
Som del af arrangementet præsenterede arkitekt Jakob Harry Hybel fra Vandkunsten tegnestuens vinderprojekt fra idékonkurrencen om ’Fingerplan 2.0’. Projektet belyser tidens store udfordringer med oversvømmelser, CO2-udledning og biodiversitetskrise, og hvordan de får reel indflydelse på byudviklingen. Hybels foredrag redegjorde også for hvordan et alternativ til Lynetteholmen som stormflodssikring kunne se ud.
Vi deler vores bekymring for Lynetteholmen med mange, og mere end 80 gæster indfandt sig i Vesterbrogade for at høre foredragene.




No responses yet