I begyndelsen af året modtog Christian A. Petersen som bekendt en pris for teglværkets bidrag til forskønnelse af København. I motiveringen hed det blandt andet:

»Skønhed bor i detaljen, og smuk arkitektur opstår i samspillet mellem udtryk, teknik og materialer. Arkitekturens mindste byggesten danner forudsætning for den skønne helhed. Skabt af 100% naturlige materialer. Med en levetid på flere hundrede år og uden krav til vedligeholdelse.«

Petersen Tegl kvitterede for anerkendelsen ved at invitere foreningens medlemmer på besøg den 23. maj i teglværkets showroom på Amerika Plads.

Peter Zinck, Aakitekt og ansat i Petersen Tegl, forklarede om alle aspekter ved produktion af teglproduktion og fortalte desuden om de nye byggerier i København, hvortil Petersen har leveret mursten. Eksempelvis Østre Landsret, Orienthuset, Danske Bank, Nordø, Boligerne på Papirøen og det kommende Vandkulturhus.

Det var en meget fin eftermiddag med mange gode spørgsmål fra vores altid meget engagerede medlemmer!