De nominerede til Foreningens Hovedstadens Forskønnelses diplomer 2017

Som noget nyt har bestyrelen for Foreningen Hovedstadens Forskønnelse besluttet at offentliggøre de nominerede til årets diplomer og plaquetter. De tidligere år blev kun ”vinderne” offentliggjort. Ti meget forskellige ideer, bygningsværker og byrum er i år nomineret. Langt flere har været inddraget i overvejelserne. Blandt andet ganske mange forslag fra vores medlemmer. Herunder finder I en liste over de ti nominerede samt en kort beskrivelse af hvert enkelt emne. Den 6. december vil vi ved en højtidelighed afsløre, hvem blandt de 10 nominerede, der modtager årets diplomer og foreningens hæder.

Der inviteres til højtidelighed og diplomoverrækkelse:
Onsdag den 6. december kl. 16 · Bygningskulturens Hus · Borgergade 111 · 1300 København K

Arkitekt MAA, Johnny Svendborg, tidligere formand for Akademirådet, vil forestå højtideligheden og overrække diplomerne. Efter højtideligheden vil Forskønnelsen byde på bobler og snacks. Alle er velkomne til højtideligheden, og vi beder jer orientere andre, der kunne have interesse i at deltage.

Børnebyen Christianshavn

Prinsessegade 74-78, 1422 København K

Danmarks største integrerede institution rettet mod børn og unge fra Christianshavn og den nordlige del af Amager. Plads til 710 børn og unge i alderen fra 0 til 15 år – fra vuggestue over børnehave til fritidstilbud for de 5-årige til 15-årige. SFO fra børnehaveklasse til 3. klasse og klubtilbud fra 4.-7. klasse.

I stedet for ét massivt, sammenhængende kompleks, er de 4.670 kvm fordelt over en række selvstændige, men dog samhørige bygninger (deraf navnet Børnebyen).

Mellem de enkelte bygninger er der placeret en række udendørs aktivitetstilbud og legepladser. Børnebyen fremstår åben og tilstræber tryghed, fri udfoldelse og sikre rammer, og personale, børn og forældre har deltaget i projektets udformning. Udover de faste “beboere” er Børnebyens udearealer tilgængelige for byens borgere efter lukketid. Børnebyen er nabo til Christiania, og ”adskillelsen” er hverken hegn eller mur, men “ryggen” af de enkelte huse i byen.

Arkitekter: COBE og NORD Architects
Landskabsarkitekt: PK3/BOGL
Bygherre: Københavns Kommune

Pavillonerne MAA i Kongens Have

Kongens Have, Øster Voldgade 4, 1350 København K

I sensommeren 2013, 2015 og 2017 blev der opført en midlertidig pavillon i Kongens Have. Alle pavilloner var udført i træ, og alle udfordrede, inddrog og inspirerede på forskelig vis havens besøgende.

Pavillonerne var resultatet af arkitektkonkurrencer udskrevet af Arkitektforeningens lokalafdeling i København og var åbne for alle Arkitektforeningens medlemmer.

Projektet blev realiseret i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og sponsoreret af Dreyers Fond, Realdania, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg, Københavns Tekniske Skole og Carl Ras.

Moelven Danmark donerede træet og Københavns Tekniske Skoles elever byggede de to første pavilloner som led i deres uddannelse. Pavillon MAA 2017 blev bygget af tømrerfirmaet Logic & Co.

Idéen med konkurrencerne var “at hylde det innovative i dansk arkitektur og vise at arkitektur er meget mere end bygninger. Midlertidig arkitektur er en perfekt mulighed til dette formål og danner platform for at udfordre vante rammer”.

Pavillon MAA 2013: Trylletromler
FABRIC (NL) & Ida Fløche Møller, arkitektstuderende MAA

Pavillon MAA 2015: Omkring
VMikkel Kjærgård Christiansen MAA & Jesper Kort Andersen MAA.

Pavillon MAA 2017: Allépavillonen
Krupinski/Krupinska Arkitekter & Per Olsen, arkitekt MAA

Byrummet ved Skibbroen

Skibbroen, 2450 København SV

Skibbroen omfatter Husbådeforeningen Skibbroen i Tømmergraven (bag Fisketorvet) og den nye bebyggelse også kaldet Skibbroen på kajen udfor Husbådeforeningen. Kajområdet ved Husbådeforeningen Skibbroen har altid været et levende og sjovt byrum. I forbindelse med det meget omfattende byggeri i området er det lykkedes at bevare/nyskabe den brede promenade. Mellem bolværk og bygninger er der blevet plads til træer, bænke og borde, en café-husbåd (Kahyt & Kaffe) og små skure, ét til hver husbåd.

Byrummet giver masser af plads til cyklister og gående samt til siddende. Det seneste projekt er Kvarterspladsen, som næsten er færdig. Indvielse forventes inden årets udgang. Kvarterspladsen skal give plads til flere skure/containere bl.a. med værksteder, men også er til kreative/rekreative aktiviteter. Kvarterspladsen er afskærmet mod Vasbygade med en støjmur.

Bilparkering er ikke tilladt.

Arkitekt: Holscher Nordberg Architects
Bygherre: Skanska

Maersk Tårnet

Blegdamsvej 3B, 2200 København N

Maersk Tårnet er en udvidelse af Panum, KU’s Sundhedsfaglige Fakultet, der rummer forsknings- og undervisningsfaciliteter samt et konferencecenter med auditorier og mødelokaler med adgang til den nyeste teknologi.

Ved at udforme den femtenetagers bygning som et tårn er der dels skabt et smukt vartegn for København, dels skabt en ny og offentlig tilgængelig, grøn campuspark, der inddrager det omkringliggende bykvarter. En ’svævende’ og ligeledes offentligt tilgængelig gangbro fører gående og cyklister henover dele af Maersk Tårnet, så alle har mulighed for at komme helt tæt på bygning og forskere, samtidig med at der er skabt en ny forbindelse mellem Nørre Allé og Blegdamsvej.

Tårnet hviler på en lav base, der indeholder fællesfaciliteter, der ligeledes er offentligt tilgængelige. Med sin transparente glasfacade fremstår basen åben og i tæt dialog med de grønne omgivelser. Tårnets facade er inddelt i en reliefagtig struktur af etagehøje, kobberbelagte skodder, der fungerer som klimaafskærmning, og som vil patinere smukt over tid.

Arkitekt: C.F. Møller Architects
Landskabsarkitekt: SLA Landskabsarkitekter
Bygherre: BYGST og Københavns Universitet
Donation: A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene formål

Kombineret offentligt toilet og mikro solcellekraftværk

Christiania, 1422 København K

Projektet fremstår rustikt og robust. Antikke genbrugsmursten udgør sammen den nyeste generation af solcellepaneler hovedelementerne i anlægget. Solcellerne på taget producerer strøm til Christiania, som erstatning for el købt udefra. Solcelleanlægget forventes i løbet af sin levetid at dække samtlige udgifter forbundet med opførelsen og kan på længere sigt blive en indirekte indtægtskilde.

Hovedgrebet er den “S-formede” teglstensvæg, der deler toilettet op i henholdsvis et pissoir og et das med sanitære installationer. Solcelletaget svæver frigjort over den murede væg og giver oplevelsen af et luftigt og lyst miljø.

Belysningen er specielt designet og produceret på Christiania med sigte på minimerede omkostninger og understregning af anlæggets rå og minimalistiske udtryk.

Arkitekt: Bo Bundesen, MAA
Udførelse: Byggekontoret Christiania
Bygherre: Fonden Fristaden Christiania

Ombygning og renovering af Frederiksholms Kanal

Frederiksholms Kanal, 1220 København K

Frederiksholms Kanal er blevet omdannet til en promenade med færre biler og mere plads til fodgængere, ligesom der nu er langt bedre mulighed for at sidde og nyde stemningen langs byens kanaler. Omdannelsen af Frederiksholms Kanal har skabt en bedre forbindelse mellem Indre By og havnen. Muligheden for at forbedre forholdene for fodgængere, cyklister og byliv er fundet ved at nedlægge bilparkeringen langs kanalen.

Det nye byrum er skabt med tanke på sammenhængen mellem det historiske miljø i Middelalderbyen og det moderne byrum med en indbydende atmosfære. Asfalten på kørebanen er gravet op og Frederiksholms kanal er blevet genskabt, næsten som den så ud for 100 år siden, med brosten fra facade til bolværk.

Der er genbrugt så mange af de eksisterende brosten som muligt, så det historiske udtryk understøttes.

Københavns Kommune har stået for udformning og udførelse.

Axel Towers & Axel Torv

Axeltorv 2, 1609 København V

Udgangspunktet for projektet var bygherre og arkitekternes ønske om at det færdige anlæg skulle give nye opholdsmuligheder for alle, der færdes i byen. Arkitektonisk var opgaven udfordrende i kraft af de særdeles sammensatte omgivelser – fra store sluttede volumener – horisontalt funderede som Axelborg, eller vertikalt som SAS hotellet – til mindre bygninger som Paladsbiografen, Cirkusbygningen og vandværksgrundens spredte bebyggelse. Arkitekterne løste opgaven ved at skabe fem tombakbeklædte, cirkulære bygningsvolumener i varierende højder og diameter, der er placeret fri af den eksisterende bebyggelse.

Med det nye Axel Torv, hvor alle har adgang, benyttede arkitekterne muligheden for at gendigte Københavns gamle voldanlæg, der tidligere fandtes på dette sted. Pladsen er nu beplantet med træer og udgør et nyt rekreativt, grønt byrum. Fra torvet er der adgang til en offentlig byhave på førstesals-niveau, som alle byens borgere kan have glæde af. I den nye restaurant, placeret øverst i det tredjehøjeste tårn, er der en eminent udsigt over København.

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Landskabsarkitekt: Julie Kierkegaard
Bygherre: ATP, PFA og Industriens Pension

The Silo

Fortkaj 30, 2150 Nordhavn

Den tidligere kornsilo, “Hva drikker Mølr”, i Nordhavn er genopstået som et nyt vartegn for Nordhavn og indeholder nu 38 unikke ejerlejligheder. Den gamle silo er transformeret indefra og ud, men på en måde, så de nye beboere og andre kan aflæse strukturens identitet og arv.

Siloens oprindelige struktur er bevaret så rå og urørt som muligt med eksponerede søjler og vægge i beton. Bygningens eksisterende betonfacade er iklædt en ny, spændende klimaskærm udført af galvaniseret stål, som vil patinere i takt med ældning og vejrlig.

I stueetagen er der indrettet et galleri, og på siloens øverste etage er der indrettet en restaurant med panoramisk udsigt over byen.

Det havde været enklere at rive den enorme silo ned og bygge nyt, men i kraft af den vellykkede transformation fortæller bygningen nu en væsentlig historie om Nordhavnens industrielle fortid.

Arkitekt: COBE
Bygherre: Klaus Kastbjerg og NRE Danmark

Forskerboliger i Carlsberg Byen

Carlsberg Byen, 1760 København V

Det 3.200 kvm store hus rummer 22 boliger til udenlandske gæsteforskere, fællesrum og tagterrasse, samt stueetage (endnu ikke taget i brug), der ligesom baghaven, smukt omorganiseret af landskabsarkitekt Kristine Jensen, er offentligt tilgængelig.

Bygningen er seks højloftede etager høj på den side der vender mod en anden berømt bygning på Carlsberggrunden, nemlig den nu fredede tappehal med de særegne ’hængende haver’ – tegnet af Svenn Eske Kristensen 1969 – som er muret op med et mønster af skråtstillede mursten. Praksis Arkitekter har smykket forskerhusets gavle og facader med et lignende savtandsforbandt, der med sit relief i lyse mursten giver bygningen fylde og karakter.

Til den anden side står huset i kun fire etager, men med et tilbagetrukket tag ligesom naboen, den tidligere Mineralvandsfabrik, som i dag rummer Dansehallerne.

Forskerhuset forholder sig altså bogstaveligt talt til omgivelserne uden at miste sin egenart, sit arkitektoniske selv. Tværtimod står det og lyser af omtanke – også for det fælles.

Arkitekt: Praksis Arkitekter
Landskabsarkitekt: Kristine Jensens Tegnestue
Murer: EMR
Bygherre: Carlsbergfondet

Blomstereng ved Kalvebod Miljøcenter

Selinevej, 2300 Amager

Teknik og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus har i 2017 forskønnet byen med sommerblomster på en hel hektar jord på Amager Fælled. Valmuer, kornblomster og morgenfruer markerer et område, hvor vi snart vil kunne plukke gamle æblesorter, hyld, blommer, mirabeller, ribs og solbær.

Sommerblomstermarken er en del af en 6,5 hektar stor byskov, hvor der for tiden plantes 25.000 gamle danske og udenlandske træarter såsom hassel, kirsebær, eg, kastanje, røn, pil, fyr, platan, avnbøg, kalkved og valnød.

 

Foruden sommerblomsterne blev der på arealet plantet foderradise og olieræddike, som med deres dybe rødder skaber grobund for træer og buske.

Klima, dyr og mennesker takker Teknik- og Miljøforvaltningen for initiativet.

Byskoven bliver en del af Naturpark Amager, et samarbejde mellem Københavns, Dragør og Tårnby Kommune samt By & Havn og Naturstyrelsen.