Foreningen Sjællandsgade Bad modtager Forskønnelsens

diplom for sociale initiativer i 2012

Sjaellandsgade_Bad

Sjællandsgade Bad modtog årets pris i kategorien “Sociale initiativer”

Motivering:
Sjællandsgade Bad er del af et af Københavns bedst bevarede sammenhængende kulturmiljøer tegnet af stadsarkitekt Hans Wright 1916-17. Badet er bygget sammen med Simeonskirken på den ene side og den nuværende Guldberg Skole på den anden. Treenigheden er omgivet af fine arbejderboliger i de samme røde mursten. Sjællandsgadekvarteret viser, at også København har haft bygherrer med både sociale ambitioner og kvalitetssans. Et stort antal københavnere, unge og gamle, lyse og mørke, fattige og kun lidt fattige har nydt godt af Badet i næsten 100 år, indtil Københavns Kommune i 2010 pludselig drejede nøglen om og lukkede Badet.

Indignationen over den beslutning førte til oprør blandt brugerne. En hær af frivillige samlede sig og gik i aktion.
Aktionen lykkedes og i 2013 genåbner Badet som en almennyttig virksomhed under navnet Nørrebros Badekar i partnerskab med Askovgården og i samarbejde med institutioner og foreninger i lokalområdet om kulturelle, integrationsfremmende, samt sociale og sundhedsmæssige aktiviteter.
Foreningen Sjællandsgade Bad har gjort det, mange drømmer om, nemlig at tage sagen i egen hånd, når urimeligheden af en beslutning bliver for stor. Brugerne har vist, at benarbejde i en god sags tjeneste betaler sig. Det, der så ud som en tabersag, blev ved en klog strategi og hårdt arbejde vendt til det bedste.

Forskønnelsens holdning til sociale initiativer i hovedstaden
En rummelig by har overskud til social diversitet med respekt for forskellighed. Forskønnelsen understøtter strategier, koncepter, idéer og organisering af indsatser på det sociale område, der kan bidrage til at gøre Hovedstaden venligere og mere imødekommende med større social sammenhængskraft. Således kan Hovedstaden fremstå mere åben og tilgængelig for byens beboere, for dem der arbejder her og for dem, som uden forudgående personlige erfaringer med byen besøger den.

Vi ønsker at inspirere til, at den enkelte borger i – og bruger af Hovedstaden, påtager sig et ansvar for en positiv holdningspåvirkning.

Derudover arbejder vi mod en hovedstad hvor innovation og diversitet hænger sammen. Hovedstaden er allerede nu, og vil efter al sansylighed endnu mere fremover, blive befolket af grupper med meget forskellige etnisk herkomst, og det ser vi som et stort potentiale i forhold til udvikling. Vi arbejder for udnyttelse af det enorme potentiale, der ligger i vores forskelligheder.

Supercykelstier ved Københavns Kommune (Borgmester

Ayfer Baykal) modtager Forskønnelsens diplom for

Infrastruktur i 2012

Cykelstier1

Supercykelstierne blev præmieret i kategorien “Infrastruktur”.

Motivering:
København er kendt som cyklernes by. Vi cykler døgnet rundt. Cyklen er ikke kun den mest miljøvenlige transportform, den giver os både frirum og fornemmelse af frihed. Alle børn husker deres første cykeltur.
Byen er vokset og dermed antallet af cyklister. I de seneste mange år har der været trangt på cykelstierne og tonen imellem cyklisterne kan blive rå.
En forudsætning for de mange cyklende er, at der er fremkommelighed på cykelstierne. Det skal være trygt at cykle. Det er derfor rosværdigt, at Københavns Kommune har gjort en del af de mest trafikerede cykelstierne bredere.
Børnefamiliernes ladcykler, faretruende mountainbikes og grønne budcykler kræver brede cykelstier, så også almindelige, normalt kørende cyklister kommer sikkert frem. Markerede overhalingsbaner på cykelstierne har løst mange af cykeltrafikkens problemer.
I takt med den fælles ambition om, at få endnu flere københavnere og turister op på cyklerne, må de nye supercykelstier gerne udbredes til flere strækninger. Samtidig vil Københavns Kommune fortsat anlægge særlige cykelruter gennem byen. På kryds og tværs. Tak for det.

Forskønnelsens holdning til infrastruktur i København
Foreningen arbejder for at fremme fleksible og innovative infrastrukturelle løsninger i København. Løsninger der lægger vægt på både frihed og miljø.

Hvor modsatrettede interesser strides – f.eks. bilisme vs kollektiv trafik og broer vs sejlende trafik – arbejder vi for københavnsk mangfoldighed og løsninger der tilgodeser flere behov.

Dog anerkender foreningen, at København med rette berømmes og værdsættes som cykelby, og vi ønsker særligt at arbejde for, at byen beholder og udbygger denne status.

Fornyelsen af Fælledparken v. Bisgaard Landskabsarkitekter

ApS, GHB landskabsarkitekter og bygherren Københavns

Kommune modtager Forskønnelsens diplom for

arkitektur/byrum 2012

F_lledparken1

Fælledparkens forvandling blev præmieret i kategorien “Arkitektur/Byrum”

Motivering:
Den 5. maj 1872 kaldte lederen af første internationale Louis Pio til folkemøde på Nørre – og Øster fælled. Mødet blev erklæret ulovligt, politi og militær rykkede ud og Pio blev arresteret. Lige siden har fælleden, der i 1919 blev til Fælledparken, været folkets park i København. Her står de røde faner tæt den 1.maj. Her spiller man fodbold, langbold og skak, løber på skøjter og læser til eksamen.
Men utrygheden på mørklagte stier, tomme legepladser og svedentgult græs på de store plæner imellem Rigshospitalet, Idrætsparken og Niels Bohr instituttet har i årenes løb slidt på renomméet.

I 2006 fremlagde Center for Park og Natur et oplæg til fornyelse af Fælledparken. Landskabsarkitekterne Bisgaard ApS og GHB forestod de overordnede disponeringer og træk og dertil en høj grad af detaljering. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bidrog med mere end tre fjerdedele af det samlede budget.

Det har resulteret i en landskabsarkitektur, der med nænsom hånd har gjort parken tidssvarende. Her er legepladser med forunderlige kæmpegynger, byens tårne i børnehøjde, trampoliner og karruseller. Her er også boulebaner, dansegulv, aktivitetsbånd med motionsredskaber en masse, turneringsbaner og intet mindre end Nordeuropas største skatepark.

De vidtstrakte plæner står i dag lysende grønne som var det sommer året rundt.
Der er sat lys på stierne, som er gjort bredere og længere, og der er bygget bro over Fælledsøen. Nye bænke, nyplantede træer og mange tusinde nyplantede blomsterløg bliver en nydelse for alle sanser.

Fornyelsen i form af en revitalisering af fælleden er grebet generøst an og resultatet er mere end vellykket. Fælledparken er stadig folkets park, men nu er den også tidens.

Forskønnelsens holdning til Arkitektur/Byrum
Vi er omgivet af arkitektur, om vi vil det eller ej. Arkitektur i alle skalaer, fra de små funktionelle detaljer i vores hverdag, over bygningers ydre og indre, til byrum og byplaner i stor skala. Diskussionen om hvorvidt arkitekturen i sig selv påvirker vores liv har stået på i uendelige tider, og pågår forsat, og i Forskønnelsen tror vi på at arkitekturen spiller en stor rolle i vores liv.

Det er Forskønnelsens mål at medvirke til udvikling af hovedstaden i en retning, hvor arkitektonisk kvalitet på alle niveauer, sikrer de optimale betingelser for udvikling af hovedstaden funktionelt og sanseligt, til gavn for alle der bor, arbejder eller besøger byen.

byggeri og rekreative områder, men tillige midlertidigt fx i forbindelse med omfattende anlægsarbejder og hvor kunstprojekter skaber nye vinkler på byen.Foreningen ønsker også at fremme kunstneriske initiativer i bredere forstand, som kan være med til at understrege og udbygge København som en levende og attraktiv storby.

I kategorien “Kunst” diplomerer forskønnelsen i 2012

Faurschou

Foundation i Nordhavnen ved Jens og Louise Faurschou

Faurschou2

Faurschou Foundation blev præmieret i kategorien “Kunst”.

Motivering:
I kraft af et privat initiativ blev kunstscenen i Danmark beriget, da Luise og Jens Faurschou i september 2012 slog dørene op til et nyt udstillingssted i Pakhus 53 i Nordhavnen.

Faurschou Foundation er hverken et galleri, et museum eller en kunsthal, men netop et udstillingssted med ambitionen om, at byde på skiftende kunstudstillinger i stort format og af høj, international klasse.
.
Faurschou Foundation – som tillige har en afdeling i Beijing – bringer sjældne værker til København. Stedet er også en gevinst for lokalmiljøet i havnen, hvor det skaber ny synergi med rækken af Nordhavnens veletablerede designvirksomheder og showrooms.

Faurschou Foundation er indrettet af COPENHAGEN architects ved Jakob Møller. Han har skabt de moderne, elegante rammer, hvor der på alle måder er højt til loftet. Som led i ønsket om tilgængelighed er der gratis adgang til Faurschou Foundation.

Luise og Jens Faurschou har kompromisløst stræbt efter at etablere et univers, hvor de udstillede værker og arkitekturen går op i en højere enhed. Det er til lykkedes til fulde. Både københavnere og byens besøgende må glæde sig over dette kunstneriske tiltag af usædvanlig høj karat.

Forskønnelsens holdning til kunst i København
Foreningen arbejder på at fremme kunst i Hovedstaden. I byrummet forholder vi os kritiske til samspillet mellem det kunstneriske udtryk og omgivelserne.

Vi ønsker at fremme kunstnerisk udsmykning – både permanent ved etableringen af nye bydele, større renoveringer, nybyggeri og rekreative områder, men tillige midlertidigt fx i forbindelse med omfattende anlægsarbejder og hvor kunstprojekter skaber nye vinkler på byen.

Foreningen ønsker også at fremme kunstneriske initiativer i bredere forstand, som kan være med til at understrege og udbygge København som en levende og attraktiv storby.

Gunvor Auken modtager Forskønnelsen særlige Ildsjæls

diplom

2012 for sit arbejde med Sjællandsgade Bad

GunvorAuken

Gunvor Auken modtog en “ildsjælspris” for sit store arbejde med Sjællandsgade Bad.

Motivering:
Som et led I Foreningen Sjællandsgade Bads kamp for badets fortsatte beståen rettede foreningen henvendelse til Gunvor Auken, der er kendt som knivskarp, konstruktiv, konkret og ukuelig i det socialpolitiske arbejde.
Det var en klog beslutning.
Med Gunvor Auken fik foreningen et menneske der med stor venlighed, smittende engagement og lang politisk og administrativ erfaring kender alle veje ind i det system, der i 2010 uden blusel havde valgt at lukke badet på trods af brugernes åbenlyse behov.
Sammen med Foreningen lagde Gunvor Auken en strategi for redningsarbejdet, hvor der som det første blevet taget initiativ til at rejse en fredningssag. Med hjælp af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og efter indstilling fra Det særlige Bygningssyn blev Sjællandsgade Bad fredet i 2012.
Gunvor Auken kastede sig ud i det, der kaldes offentligt frivilligt samarbejde, vel vidende at de frivilliges kræfter og vilje ikke er nok. Der skal offentlig og økonomisk støtte til, hvis et socialt projekt skal lykkes.
Når Sjællandsgade Bad genåbner i 2013 vil BRF kredit bistå med at søge fondsmidler til driften, som brugerne selv skal stå for og Københavns Kommune har i de kommende fire år bevilget 1.8 mio. kr. årligt til det livgivende badekulturhus.
Det er ikke mindst Gunvor Aukens fortjeneste.

Derudover modtager Erling Edlund Andersen

Forskønnelsen

særlige Ildsjæls-diplom 2012 for sit arbejde med villaerne på

Bjerregaardsvej med sideveje i Valby

Edlund

Erling Edlund foran “Dragehuset” der blev reddet ved at komme til Valby. Foto: Martin Sørensen.

Motivering:
På Valby bakke grænsende op til Carlsberg og Søndermarken ligger Bjerregaardsvej med sideveje, hvor både Bjerregaarden fra 1700 tallet og en række villaer, tegnet af arkitekter som Ulrik Plesner, H.J. Holm, Gotfred Tvede, Viggo Klein, Christian Brandstrup, Hans Jørgen Holm og Fritz Koch mellem slutningen af 1800 tallet og 1940, fremstår usædvanligt velholdte.
Det gør de fordi Erling Edlund Andersen, stifteren af Edlund A/S, siden 1997 én for én har overtaget fjorten af disse huse med haver for, gennem en omfattende istandsættelse, restaurering og ombygning, at styrke deres oprindelige kvaliteter og bringe dem tilbage til fordums pragt i en nutidig skikkelse. Det er sket med hjælp fra de bedste håndværkere, arkitekter og gartnere. Og med brug af de bedste materialer. Ude og inde og ned i alle detaljer. Mennesker med forstand på de ting må alle erkende, at det ikke kan gøres bedre.
Resultatet er enestående derved, at et særligt bygningskulturmiljø er genskabt for at vidne om dets ypperlige arkitektoniske, håndværksmæssige og kunstneriske kvaliteter. Bjerregaardsvej med sideveje er takket være Erling Edlunds viden, vilje og indsats for denne bygningsarv forvandlet til et sandt lærestykke i bygningsbevaring, som forhåbentlig samtidig sikrer det mod fremtidige arkitektoniske overgreb.