Novo Nordisk Naturpark

Med Novo Nordisk Naturpark, der omgiver Novo Nordisk nye hovedsæde i Bagsværd, har SLA givet København et sanseligt og egenrådigt landskabsprojekt i verdensklasse.
Naturparken fortolker det nordiske dødislandskab, der opstår ved aflejring af sedimenter mellem dødis, som er den stagnerede del af en smeltende gletscher. Dødislandskabet er også kendt som et småbakket morænelandskab med søer og moser.I Naturparken ligger snoede og buede stier i forskellige niveauer, som var de malet ind i det 3 hektar store terræn. Beplantningen præges af betagende naturlige træer og biotoper. Dette forunderlige landskab dækker et underjordisk garageanlæg. Mellem lagene eller niveauerne sikrer et omfattende LAR anlæg en 100 % klimatilpasning.

Naturparken er den vilde og foranderlige del af Novo Nordisk nye hovedsæde, hvis bygninger er tegnet af Henning Larsen Architects. Bygning og park udfoldes hver især i deres egen ret og uden indbyrdes hierarki. Derved skabes en sjælden helhed mellem det groede og det byggede.

Naturparken tilføjer et nyt og modigt kapitel til historien om Novo Nordisks nytænkende arbejde med CSR og klimatilpasning.

Landskabsdesign og projektering: SLA
Samarbejdspartnere:
Henning Larsen Architects
Skælskør Anlægsgartnere
Urban Green
Bygherre: Novo Nordisk

Den Frie Udstillingsbygning, udvidelse og ombygning

Den Frie Udstillingsbygning har siden 1914 ligget på Oslo Plads. Nu har den undergået en omfattende restaurering og fornyelse. Bente Lange har varetaget den udfordrende opgave at bringe J. F. Willumsens bygning tilbage til sit oprindelige udtryk og samtidig udvide den, så bygningen nu rummer moderne udstillingsrum med tidssvarende publikumsfaciliteter, samt arkiv og magasin.

Bente Lange demonstrerer med stor forståelse for udstillingsbygningens umistelige værdier, hvordan det hun kalder et ”udspekuleret træskur” på Oslo Plads kan føres både tilbage og frem i tiden.

Bente Lange belønnes for
– Lødighed i tilgang til opgaven; Alvor på et helt særligt sted i København, og som er nabo til Kastellet, et hjertebarn for Forskønnelsen; Mod til at vide, hvad der må mistes og vindes for enhver pris; Præcision i farverne med reference til J.F. Willumsens farvevalg; Enkelhed i et stærkt greb og koncept for udbygning; Duelighed i kvalitet og holdbarhed; Underspillethed i en elegant løsning; Skønhed i formgivning og fremhævelse af bygningens karakteristika; Afvisning af løsninger med kort levetid.

I forbindelse med præmieringen af Den Frie, fremhæves også Bente Langes farvesætning af Toldboden i Havnegade, som via sin kobbergrønne funkishilsen til Knippelsbro og Københavns kobbertårne, skaber et byrum på siden af havneløbet.

Arkitekt: Bente Lange
Lyssætning: Marianne Tuxen
Bygherre: Den Frie Udstillingsbygning

Christianshavns Torv ved Marianne Levinsen Landskab og

Billedhuggerbænk på Børnehusbroen ved Anders Krüger

Christianshavns Torv er blevet renoveret efter en konkurrence med et vinderprojekt af Marianne Levinsen Landskab.

Torvet er nu belagt med chaussesten, ovenlysvinduerne fra metroen er fjernet, og den gamle telefonkiosk flyttet, så den nu fungerer som stedets landmark. Desuden har Marianne
Levinsen genbrugt 2 milliarder år gammel, grønlandsk marmor, der er fundet som blokke i jorden på Krøyers Plads og nu fungerer som opholdsplinte på torvet.

Stedet er tillige blevet beriget med en 17 meter lang bænk af billedkunstneren Anders Krüger, opstillet på Børnehusbroen; broen der fører Torvegade over Christianshavns Kanal.

Bænken, der kaldes Billedhuggerbænk, bemærkes som et nyt element på broen. Den har en langstrakthed som svarer til broens, en vinkling i forhold til stedet, som er sin egen og ikke fortovets, og en materialitet, der har et bolværks råhed og styrke og som knytter sig til stedets historie.

Bænken er et stedsspecifikt værk, der ikke kan masseproduceres og som giver broen en ekstra dimension.

Man kan sidde, gå balancegang, ligge, få en pause i bevægelsen eller bare glædes over den. Bænken er mere end en bænk.

Broen er blevet synlig med dette værk, som forstår stedet, historien og mulighederne netop her. Bænken er ikke et stykke højtråbende byinventar, men bemærkes og bruges.

Bygherre: Københavns Kommune
Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen Landskab
Billedkunstner: Anders Krüger

Tulipangrundaktivisterne

Mellem Kastellet, Indiakaj og Langelinje ligger et meget lille grundstykke, kaldet Tulipangrunden.
Her gav Københavns Kommune i 1999 tilladelse til opførelsen af tre punkthuse, indeholdende i alt 32 lejligheder.
Men byggeriet var placeret så tæt på Kastellet, at det ville umuliggøre den sidste del af Kastellets genskabelse.
Derfor besluttede Tulipangrundaktivisterne i 2011, at kæmpe mod byggeriet. Det skete imod alle odds: Københavns Kommune havde jo allerede givet tilladelsen. Dispensationer og salg af lejligheder fulgte.
Tulipangrundaktivisterne brugte med stor dygtighed medierne, kontaktede politikere og allierede sig med både Danmarks Naturfredningsforening og Forskønnelsen.
I maj 2014 traf Natur- og Miljøklagenævnet den, indtil videre, og forhåbentlig, endelige afgørelse, der underkender Københavns Kommunes tilladelse til byggeri så tæt på Kastellet.
Tulipangrunds aktivisternes kamp viser, hvor urimeligt mange kræfter, tid og vedholdenhed det kræver, at få stoppet et sådant projekt, hvor myndigheder og bygherrer råder over næsten ubegrænsede ressourcer, men også, at det nytter at kæmpe.

Vi skylder Tulipangrundsaktivisterne stor tak for at have friholdt den sidste bid af Københavns smukke og folkekære Kastel.