Debat

Jakob Lange
Formand for Foreningen Hovedstadens Forskønnelse

Alle elsker altaner, nu også det københavnske bystyre, som det fremgår af Politiken d. 7. september. Altaner er dejlige at opholde sig på, hvis man bor i en lejlighed. Der er derfor fuld gang i at få etableret altaner rundt om i København. Det synes vi i Foreningen Hovedstadens Forskønnelse (FHF) grundlæggende er positivt. Mere lys og bedre muligheder for at lufte ud.
Københavns Kommune har anlagt en meget skiftende og uigennemskuelig linje mht. at give tilladelser til etablering af altaner. Det vil man nu rette op på. Københavns Kommunens Teknik- og Miljøudvalg har vedtaget nye ”Retningslinjer for altaner og tagterrasser”. Det indebærer en betydelig liberalisering. Det har fået FHF til at advare mod, at facaderne på byens mange bevaringsværdige bygninger bare får klistret altaner på. De er netop erklæret bevaringsværdige fordi de har arkitektonisk værdi. Kun i meget sjældne tilfælde vil det være muligt at opsætte altaner på bevaringsværdige bygninger uden at det vil betyde, at facaden og det oprindelige arkitektoniske udtryk ændres i negativ retning. Arkitektoniske værdier vil gå tabt. Når det drejer sig altaner mod gården, på husenes bagsider, kan man være mere liberal mht. tilladelser til altaner.
De der er så heldige at bo i smukke bevaringsværdige bygninger må indse, at de må give afkald på at få en altan.
Politikerne i Københavns Kommune har lyttet til FHF, men det er op til forvaltningen at administrere den nye altanpolitik. Kommunen bør først give tilladelse til altaner på bevaringsværdige bygninger når det efter en grundig individuel vurdering anses for at være arkitektonisk forsvarligt. Der må stilles helt særlige krav til disses udformning. Det må ikke være de standardiserede altaner som skyder frem som filipenser rundt om i byen. Det skal være individuelt tegnede altaner, som passer til netop den bevaringsværdige bygninger de skal hænge på. Uden at de skæmmer bygningen og ødelægger det oprindelige arkitektoniske udtryk.
Københavns Kommune må i bestræbelserne på at komme borgernes ønsker om flere altaner i møde, ikke opgive at værne om de bevaringsværdige bygninger. Er altanerne først etableret vil skaden være sket og uoprettelig.
Københavns Kommunes altanpolitik bør derfor være, at bevaringsværdige bygninger skal bevares som de er med krav til udformning af vinduer, farver osv. og som hovedregel uden altaner. De bevaringsværdige bygninger er en vigtig del af det København vi elsker og skal værne om.



Jakob Lange
Formand for Foreningen Hovedstadens Forskønnelse

Københavns Kommune lever ikke op til Planloven, når den laver lokalplaner. Den laver hyppigt lokalplaner, som helt snævert baner vejen for et konkret byggeri. En plan alene for den matrikel som skal bebygges. Det er måske ikke direkte ulovligt, men lever hverken op op til formålsparagraf eller hensigt i planloven. Den kræver, at en lokalplan skal forholde sig til det lokalområde fx en kommende bygnings skal placeres i. Ikke blot til selve bygningen. Et byggeri skal indpasses harmonisk i det omgivende bymiljø. Ikke ses som et isoleret projekt som måske/måske ikke falder ind i bymiljøet.
I Foreningen Hovedstadens Forskønnelse har vi gentagne gange måtte pege på dette. Byggeriet ved Østerport Station ved Irma er et slående eksempel. Her fremlagde Københavns Kommune et forslag til lokalplan som snævert forholdt sig til de byggeri ejerne ønskede gennemført. På lignende vis mangler helhedssynet helt i den lokalplan for Tivolihjørnet., Igen en helt snæver lokalplan for en mindre del af et samlet område, som bør samtænkes. Lokalplanen ”Bardenflethsgade II” er endnu et eksempel på en helt utilfredsstillende snæver lokalplan uden helhedssyn på hele lokalområdet.
Borgerinddragelsen i forbindelse med Lokalplanforslag har også svære kår, selv om det er en helt central del af Planloven. Det skyldes, at når en sag først er behandlet i Borgerrepræsentationens Teknik- og Miljøudvalg, er terningerne kastet. Ofte er det oprindelige forslag modificeret af kommunalpolitikerne, så det er blevet mere spiseligt. Der er klippet en hæl og hugget en tå. Men også i en proces, så der er indgået ”et forlig”. Det indebærer, at man i Teknik- og Miljøudvalget har indgået en musketered, som låser den videre proces. Kun småting kan måske ændres. Borgermøder og indsigelser fra borgerne mod lokalplanen flytter ingenting. Det er næsten at holde dem, der bruger deres tid på at forholde sig til lokalplanforslaget og skriver høringssvar for nar. Byggeriet på Enghave Brygge 60 meter ud i havneløbet er et skræmmende eksempel på en sådan låst proces, hvor partierne på Rådhuset har lavet et ”forlig”.
De, der ytrer sig i debatten om lokalplaner tillægges ofte skumle motiver. De lokale, naboer m.v. anses som snævertsynede, som blot vil bevare deres udsigt og andre privilegier. De foreninger og sammenslutninger som fx Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, der ytrer sig beskydes med, at de er bagudskuende og mod alt nyt. Intet er mere forkert. Kommunalpolitikerne ignorerer at det er helt legitimt og i Planlovens ånd, at naboer og mere ideelle organisation ytrer sig og at de selvfølgelig skal tages alvorligt.
Københavns Kommune bør ændre deres håndtering af lokalplaner. De skal være langt mere helhedsorienterede og omfatte naturlige lokalområder og ikke snævre forslag om nybyggeri. Der skal også findes veje for at gøre borgerinddragelsen i byens udvikling langt mere reel. Alle bør anerkende, at netop borgerinddragelse er helt afgørende for gode resultater.



Er Forskønnelsen sur og bagstræberisk?
Er Forskønnelsen imod at byen udvikler sig?

Svaret er: NEJ

Et mangeårigt medlem har netop meldt sig ud af vores forening. Han begrundede det med, at Forskønnelsen havde udviklet sig til at være en ”protestbevægelse, som er imod alt nyt”. Vi er selvfølgelig altid kede af det, når medlemmer ikke vil være med mere. Vi er især kede af det, når vi slet ikke er enige i begrundelsen. Dråben, som fik medlemmets tålmodighed med Forskønnelsen til at flyde over, er vores modstand mod, at der bygges ud i havnen ved Kgs. Enghave. Det kan man selvfølgelig være uenig i. Men at udlægge det, som om Forskønnelsen er imod alt nyt ,er at overfortolke sagen. Vi er ikke mod, at netop Sydhavnen udvikles. Vi har peget på, at der fint kan bygges på området i forlængelse af Havneholmen, (som Forskønnelsen har diplomeret). Der kan bygges med megen fornuft uden at forgribe sig på havneløbet. Det er at presse citronen unødigt at ville have endnu mere byggeri end det, der kan være på den nuværende kajkant. Det er rigtigt, at vi var imod, at der blev bygget et musikøvelokale/koncertsal i Kgs. Have. Det står vi ved. Det var alle sagkyndige enige i, bl.a. Akademirådet. Borgerrepræsentationen endte også med at dele vores synspunkt.

Vi var også imod, at området mellem de to Torvehaller på Israels Plads blev overdækket. Det var et brud med den meget gennemarbejdede lokalplan, som gælder for området. Det endte også i den sag med, at Borgerrepræsentationen var enig med Forskønnelsen.

Vi har netop fået medhold hos Natur- og Miljøklagenævnet i vores klage over det påtænkte byggeri på den lille Tulipangrund ved Kastellet. Ikke fordi vi var imod ”fremskridtet”, men ud fra et ærligt ønske om, at det lille følsomme område skal anvendes til glæde for byens borgere og turister. Ikke forbeholdes 32 ejere af ejerlejligheder i mangemillionklassen – uden bopælspligt.

Vi har i Forskønnelsens bestyrelse besluttet, at vi ikke længere vil uddele den årlige ”citronpris”. Netop for at signalere, at kritik skal være konstruktiv.

Forskønnelsen er i det hele taget mest positiv. Når vi uddeler vores diplomer og plaquetter i december, har vi altid øje for det positive, der sker i byen. Ikke blot god arkitektur, men en bred palette af initiativer, der gør København til en bedre og mere rar by at bo i. Vi gav diplom til den flotte Vinbar ”Vinhanen” i Baggesensgade på Nørrebro. Til Miljøcentret i Nordhavn – god arkitektur i en rigtig god kontekst. Den Franske Ambassade for en flot restaurering. Legepladserne mv. i Fælledparken. Botanisk Have. Fauerschouws spændende galleri i Nordhavn , Biblioteket i Nordvest. Grønne tage. Edlund, der har istandsat de mange villaer på Bjerregaardsvej i Valby og fyldt dem med hans levende virksomhed samtidig med, at de fortsat har almindelige beboere osv. Vores mange medlemsarrangementer har altid fokus på den positive udvikling i byen. I langt de fleste tilfælde spændende nyt. Og enkelte gange på det bevaringsværdige. Det skal også til og påskønnes..

Jeg håber, denne lille redegørelse vil medvirke til at mane den forkerte opfattelse af Forskønnelsen i jorden. Forskønnelsen er hverken sur eller bagstræberisk. Vi værner om det, der er værd at værne om. Men vi er slet ikke imod, at byen udvikler sig. Tværtimod. Men kvaliteten skal være i højsædet. Ikke blot god arkitektur, men også med et godt liv mellem husene.

Jakob Lange
Formand for Forskønnelsen

Stop det store havnetyveri!
af Henrik Terkelsen og Johan Hage, Forskønnelsen

Med 11 planlagte nye øer mellem havneholmen og Teglholmen skal Enghave Brygge forvandles til en ny bydel i havnen. Og i bogstaveligste forstand i havnen, da man for at få plads til øerne, planlægger at inddrage op mod 1/3-del af havneløbet og lægge høje bygninger helt ud til vandet. På den måde stjæler man både af vandspejlet og lukker af for adgangen til havnen, ligesom man i sin tid lukkede en del af havnefronten af med Kalvebod Brygge.

Plan for Enghave Brygge. De gule områder er områder, der skal opfyldes. Dermed reduceres havneløbets bredde med omkring 1/3.

I 1973 skrinlagde man Søringsprojektet, som skulle have ført en motorvej ned langs søerne, der i den forbindelse skulle have afgivet 30 meter vand helt fra Fredensbro til Gammel Kongevej. Inden det blev skrinlagt var Fredensbro imidlertid blevet til en kedelig dæmning, som en del af projektet. Men de fleste kan vel dog i dag glæde sig over, at man ikke samtidig mistede en stor del af søerne. Ligesom de grønne områder i byen er de åbne vandområder, vi har i København et fælles gode som rummer store bymæssige kvaliteter, som man skal beskytte. I den nye plan for Enghave Brygge er man desværre inde på samme fejlspor som i Søringsprojektet, hvor man vil stjæle af det fælles vandspejl.

Hele Sydhavnsområdet omkring H.C. Ørstedsværket er karakteriseret ved den store vandflade, som havnen udgør. Københavns Havn er ikke bare et tomrum, der kan udfyldes med øer og boligkarréer uden konsekvenser for byen som helhed. Det brede havneløb er med til at definere København som en havneby og rummer en storhed og skønhed, som er væsensforskellig fra de små kanalløb, man har fået flere steder i byen, og som man også vil skabe på Enghave Brygge. Havnen er Københavnernes fælles rum og bør ikke blot kunne inddrages til gavn for enkelte ejere med trang til havnekig.

I startredegørelsen for projektet skriver man at ”hovedformålet med bydelen er at muliggøre en moderne bydel med nærkontakt til by og vand.” I dette tilfælde lyder det som planlæggersprog for, at man gerne vil sælge så meget havneudsigt som muligt. Ved at fylde op i havnen kan man opnå dette, samtidig med at man ganske praktisk kan komme af med den udgravede jord fra metroboringerne. De planlagte karréer ud til vandet er høje, lukkede bygningsforløb, der ligesom på det mislykkede Kalvebod Brygge, med en facademur i op til 9 etager på langs af havnen, vil afskære byens kontakt med havnen.

Ved at fjerne op mod en tredjedel af havneløbet fjerner man det lys og rum, som enhver der dagligt krydser Langebro kan glæde sig over. Kanaler er fine – især for dem der bor ud til dem – men de er ingen erstatning for tabet af det store, åbne vandspejl, som havnen udgør. Hvis man gerne vil have kanaler på området, bør man nøjes med at udgrave dem af de eksisterende kajområder. Det er der plads til. Og hvis man så vil gøre noget rigtigt positivt for byen, kan man lave et åbent område ud mod vandet, som kan blive alle københavneres havnerum, på samme måde som Islands Brygge er det i dag på Amagersiden. I dag mangler dette rum på denne del af Sjællandssiden og opstår først meget længere nordpå ved Langelinie.



Gør Fredens Bro til bro igen!

Jakob Lange, medlem af Forskønnelsens bestyrelse

Fredens Bro over Sortedamsøen er ikke en bro, men en dæmning. Den er ikke køn at se på. Hverken fra den ene eller den anden side, eller når man går over den. Søerne er en sand perle i byen. Utallige borgere spadserer eller kondi-løber hver dag rundt om søerne. Også mange turister. Det er derfor vigtigt at søerne tager sig flottest muligt ud.

Da Københavns Kommune i 1970’erne skulle renovere den gamle bro, var byens økonomi rigtig dårlig. Derfor valgte man den billige løsning med en dæmning. Nu er økonomien bedre. Tiden er derfor inde til, at den grimme dæmning bliver udskiftet med en rigtig bro. Se hvor flot Kastellet er blevet efter at det blevet genskabt og hvor megen glæde, vi alle har fået af Kastellet.

Fredens Bro i 1953

En rigtig bro, hvor man kan se, at der er forbindelse mellem søerne. En bro med et bredt fortov og med bænke og minipladser. Så vil broen kunne blive en fornøjelse at passere og tage ophold på. I dag er det som at gå langs en motorvej. Tænk på hvor megen glæde pariserne og turister i Paris har af broerne over Seinen. Det er værd at kunne sammenligne sig med. Hvorfor skal vi ikke være på omgangshøjde med Paris, med broerne over Seinen, men nøjes med en grim dæmning over de elskede søer.

En ny bro skal ikke være a la Dronning Louises Bro. Den er flot for sin tid, men skal ikke kopieres i 2012. Det kan være en moderne bro, i takt med tiden. Danmark har en stolt tradition for broer. Det kunne være flot og indbydende, hvis broen har en vandpassage, så robåde kan passere under broen.

Vil Københavns Kommune ikke finde de nødvendige midler i budgettet, er det måske en idé for en af de store almennyttige fonde, som gør så meget godt for København.

Og nu jeg er i gang: Hvordan kunne Københavns Kommune acceptere at Stokhusbroen over jernbanegraven mellem Østre Anlæg og Østervoldgade/Stokhusgade blot blev fjernet, så der kan køre lidt højere tog? Og den gamle flotte klassiske støbejernbro nord for Østerport Station over til Langelinje. Den skulle være lagt i depot. Hvad med at få den genopført?